Maskinfabrikken TRIO NEXØs nyudviklede letvægts mobilkran.
Der er blevet udviklet på kranen i løbet af det sidste års tid, således at den nu er fuldstændig klar til salg efter den store interesse, vi mødte på messen Herning ved lanceringen.
Kranen, som er beregnet til montering på trailer og små/mellemstore ladbiler, adskiller sig fra resten af markedet ved rækkevidde, vægt og fleksibilitet.
Kranen er konstrueret udelukkende i aluminium, hvorved vægten reduceres ikke mindst på grund af øget nyttelast på såvel trailer som mindre ladbiler.
TRIO NEXØ har fået en del forespørgsler fra virksomheder, som bruger mindre trailere i transporten, og som nu ser muligheden for at montere kranen på traileren.
En person kan klare transport af selv tunge emner. Det er således et effektivitetsløft, hvor der både spares arbejdstid og brændstof.
Kranen løfter 180 kg ude på rækkevidde af 3,6 m, hvor kranens egen vægt er 58 kg – og med alt udstyr ca. 150 kg. Den er elektronisk styret med den nyeste radiostyring fra Scanreco. Driftstiden forøges, da pumpen kun kører, når der er behov for det, hvor brændstoffets økonomi tillige forbedres pga. kranens lave vægt. Fjernbetjening med dobbelt funktion på knapper og oplader til 12 volt samt stik til pc opkobling for programmering.
Der er mulighed for at købe ekstra udstyr som rotator og ekstra olie udtag til grab eller andet værktøj, da kranen kører med standard fæste som grundmodel, der passer til de gængse kran modeller. Kranen kan desuden leveres med solceller.
Kontakt os for flere oplysninger og få et godt tilbud.